Så har vi næsten færdiggjort dag 2 i France, som startede med indtagelse af vores “selvkøbte” morgenmad hjemme i hytten. Derefter gik turen som nævnt i gårsdagens indlæg mod Mont Saint Michel – den berømte klippeø, som også er kendt som Frankrigs turistattraktion #2 efter Paris.

Vejrmæssigt startede dagen med masser af overskyet vejr med tilsvarende meget regn, men heldigvis stoppede regnen, da vi ankom til destinationen og vi skulle ud at gå. Meget belejligt smiley

Vi snuppede straks lidt at spise (baguettes med fyld), og efter at have snuset lidt i butikker, fandt vi de gratis busser, der fragter de besøgende til klippeøen. Herunder kan I se et billede, som viser vidunderet som vi så det, straks efter vi blev sat af bussen.

I får desværre ikke flere billeder fra dagen i dag lige nu pga den lidt begrænsede internetadgang på stedet, men I skal nok få dem at se på et senere tidspunkt smiley Vi tog det stille og roligt op ad klippeøens smalle og kønne stræder med de mange indtryk – og ikke mindst gode udsigter! Det var først, da vi skulle til at tilbage til bilen, regnen igen begyndte at dryppe ned, så det var jo rart, vi fik lov at have tørvejr sålænge.

Næsten hjemme igen ved Campingpladsen besluttede vi at spise aftensmad i en lokal restaurant, og det var rigtig hyggeligt. God mad (bøf og pasta) og service – og et lille gratis glas Calvados til Torben og jeg efter maden smiley

I aften hygger vi lidt med forskellige spil, og så skal vi nok ikke for sent i seng – i morgen går turen nemlig mod Paris! Vi håber på, vejrguderne er med os i morgen, når vi skal se Eiffeltårnet og andre spændende steder i Paris’ centrum. Tak for jeres kommentarer, som altid er sjove at læse – jeg skal nok skrive, når der er kommet flere billeder op igen. Kærlige hilsner fra os alle her fra campingpladsen.